Det kommende Teater i Bredstrup-Pjedsted d. 30. maj ?
Hvis I også går rundt og synes, at det er lidt trist, at vi i år ikke skal mødes til revy i forsamlingshuset, hvor vi altid har været sikre på god mad og et godt grin, så har I her chancen for at gøre noget ved det.
I kan svare ja til, at Det kommende Teater skal komme til Bredsted-Pjedsted med forestillingen ”Kopirummet”, og er vi mange nok, så får vi en festlig aften i Forsamlingshuset d. 30. maj.
OBS. Tilmeldingsfrist senest 20. marts 2015.
Billetprisen er 360 kr. pr person og dækker billet til forestillingen og Kjelds gode mad i form af en platte eller lignende.
Arrangementet skal hvile i sig selv. Der er ingen, der skal tabe penge på det, og ingen tjener penge på det. Der skal være mindst 75 deltagere for at arrangementet kan løbe rundt.
Kommer der flere, betyder det blot, at Kjeld finder flere lækkerier frem til os.
Er der færre end 75, der tilmelder sig, må arrangementet aflyses.
Hverken teatret eller forsamlingshuset kan holde en lørdag aften reserveret til os i længere tid uden at have vished for, at det bliver til noget. Tilmelding og betaling skal derfor ske nu og senest søndag d. 20. marts.
Tilmelding til spisning og forestillingen ”Kopirummet” lørdag d. 30 maj kl. 18.30 i Forsamlingshuset sker ved at sende en mail til mariannebitsch@bpanet.dk med antal deltagere, eller ved at aflevere en seddel i postkassen på adressen Børkopvej 31, Gl. Pjedsted. Skriv også et kontonr, hvortil pengene skal tilbageføres, hvis arrangementet ikke bliver til noget.
Betalingen skal ske ved indbetaling på konto i Nordea reg. 2440 kt nr. 8979 715 510.
KOPIRUMMET
Tænker du det samme som jeg?
URPREMIERE MAJ 2015
Endelig arbejdsro! Når firmatoilettet er optaget og kontoret er blevet omlagt til åbent landskab er der ikke meget plads til refleksion og egen ro. Kopirummet! Åh nej – det er blevet til printer- og serverrum med deraf følgende ulidelig luft og evig summen.Nu gør de det igen! Spiller sammen i en forrygende farce med højt humør og skideballer i luften. Når det garvede komedie-makkerpar Lilje Windbirk og Søren Zacho Ruby sætter hinanden stævne i firmaets kopirum går det ikke stille for sig. Det er parrets femte komedie-produktion, og pressen skrev om kærlighedskomedien”Tiden i mellem”: ...teksten popper, dirrer og driller sig overraskelsesfyldt og humoristisk fremad... I Claus Flygares tilsvarende melodiøse og livlige instruktion gør Søren Ruby og Lilje Windbirk manden og kvinden til to elskelige personager. Spillerne får med deres vågne udførelse tekstens undertone af sødme og lyst til lykke og harmoni til at brænde klart igennem.”