Invitation til Generalforsamling 2016 i BPI
Tirsdag den 8. marts 2016 kl. 19.30 i Bredstrup-Pjedsted Hallen
Du inviteres hermed til årets generalforsamling i Bredstrup Pjedsted Idrætsforening
Fodbold, gymnastik, tennis, badminton, skydning og seniormotion til 840 medlemmer
Bredstrup Pjedsted Idrætsforening er fodbold, gymnastik, tennis, badminton, skydning og seniormotion – og ikke mindre end 840 børn, unge og ældre er aktive på den ene eller anden måde i foreningen. Én gang årligt mødes vi til Generalforsamling og vælger alle dem, som leder foreningen.
Du kan ikke blive valgt
- eller det vil sige: Du kan sagtens blive valgt, hvis du har lyst, men der er et tilstrækkeligt stort antal kandidater til alle posterne – så du kan møde op, også selvom du ikke har lyst til en bestyrelsespost.
Vi har en dagsorden og uddeler 2 priser
På generalforsamlingen følger vi denne dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Aflæggelse af beretninger.
- Forelæggelse af det reviderede regnskab.
- Behandling af indkomne forslag. Der er stillet forslag fra BPI’s hovedbestyrelse om vedtægtsændringer.
- Valg:
- Valg af bestyrelse og udvalg i henhold til § 5 og § 6.
- Valg af suppleanter til bestyrelse og udvalg i henhold til § 5 og § 6.
- Valg af bilagskontrollant. d) Valg af bilagskontrollantsuppleant (1-årige valg).
- Evt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 4 dage før. Skriv til Trine Hansen på landsmosevej35@gmail.com
BPI uddeler samme aften Årets Ungdomslederpris og Henry Blunks mindepokal
Med venlig hilsen
Trine Maria Hansen, formand for Hovedbestyrelsen.