Dagdrømme om, hvordan vi igen kunne købe vores dagligvarer i Bredstrup Pjedsted{KomentoEnable}Endelig blev spændingen udløst, og Stationsvej 2, den gamle købmandsbutik tilhører nu kommunen.
Mens jeg gik og ventede på, at det skulle blive den 11. februar, dagdrømte jeg flere gange om en købmandsbutik i Bredstrup Pjedsted. Ikke en almindelig gammeldags butik, men en internetbaseret butik.
I drømmen udviklede butikken sig til at se sådan ud:
Butikslokalet ligger i tilknytning til hallen. Der vil det ligge midt i byen.
Butikken har ikke egne varer. Den enkelte kunde bestiller og betaler sine varer på nettet. Varerne leveres den følgende dag til vores butik, hvor kunden så kan hente dem om eftermiddagen på vej hjem fra arbejde.
Varerene er pakket til den enkelte kunde og fordelt mellem frost, køl og almindelig, og det hele er forsynet med et nr., som kunden er tildelt ved bestillingen. (omkring juletid var der jævnligt reklame for dagligvareinternetbutikken www.nemlig.com . ) Det er samme koncept, blot med den forskel, at vi får leveret til vores fælles butik fremfor direkte hjem.
Butikslokalet skal have det fornødne antal køleskabe, frysere og hyldeplads, så varerne kan modtages, opbevares og afleveres nemt og uden, at varerne tager skade.
Hvis drømmen skulle blive til noget, forestiller jeg mig, at det skulle ske i samarbejde med en række andre landsbyer, som har samme udfordring som os. Hvis der f.eks er 10 landsbyer, som samlet henvender sig til en udbyder af dagligvarer på internettet, kan man måske forhandle noget fornuftigt på plads mht udgifter til levering.
Hvis man kunne få andre landsbyer med på ideen, kunne man lave en forsøgsordning i første omgang, f.eks således at hver landsby lejer en skurvogn hos Fredericia Skurvogne samt nogle brugte køleskabe og frysere. Hvis der i hver landsby er et antal familier, som binder sig til udelukkende at købe dagligvarer via nettet i en forsøgsperiode på 3 måneder, kunne man måske forestille sig, at Nemlig.com eller anden internetbutik kunne se et potentiale i at gå ind og samarbejde med os om at udvikle og afprøve konceptet på rimelige vilkår for os.
Det er ikke Fredericia Skurvogne, jeg ser i drømmen. Mine drømmebilleder er længere fremme i processen, hvor butikken har udviklet sig til et hyggeligt sted indrettet med et ”kaffehjørne” i den ene ende og udlevering af varer i den anden. I stedet for at bruge ½ time på at drøne rundt og stå i kø, kunne man bruge tiden på lige at få en snak i ”kaffehjørnet” , inden man kører hjem med sine varer.
Jeg forestiller mig, at butikken er baseret på frivillig arbejdskraft, men evt. kan der blive plads til nogle lønnede fritidsjob for store skolebørn, som ud over at hjælpe med at udlevere varer, kan køre ud med varer til ældre og syge, som ikke selv kan hente varerne. De kunne også hjælpe den ældre med at gå på nettet og finde de varer, som den ældre skal have. Hvis den ældre ikke kan finde ud af at betale over nettet, kan den unge skrive en bestillingsliste og få penge med, så det er butikken der sørger for selve købet.
I drømmen ser jeg, at butikken har udviklet sig, så der er plads til en ansat, som sammen med butikken driver sin egen butik med salg af færdigretter. I første omgang måske blot forskellige salater og råkost. Jeg ser, at man kan slå op på hendes hjemmeside og se, hvad hun tilbyder dagen efter, og så afgive bestilling og betale. På den måde vil hun nøjagtig vide, hvor meget mad, hun skal lave. Det kunne måske udvikle sig til egentlig færdigretter. Tænk, hvis det var en, der kunne lide at koge supper af forskellig slags. Jeg kan næste dufte, hvordan det vil være at træde ind i butikken en kold vinterdag, hvor den store suppegryde har simret hele dagen, og sammen med mine dagligvarer ser jeg, at jeg med mig hjem får en dejlig portion rygende varm suppe, som er noget ganske andet end Mous.
Jeg ser, at butikken udvides med salg af lokale produkter som honning, cremer, jordbær, grøntsager, kunsthåndværk og hvad folk nu kan finde på at producere.
Måske ser jeg, at butikken ligger i tilknytning til den kommende aktivitetsplads, og at der om sommeren er borde og bænke udenfor. Måske arrangerer den kreative butiksmutter en gang imellem udendørs fællesspisning om sommeren, eller måske sælger hun pandekager hver torsdag aften fra kl. 18-20. Det kunne være lidt hyggeligt gå ned og få en pandekage og en snak, mens man følger børnenes leg.
Har du også drømme om butik i Bredstrup Pjedsted?
Hvordan ser dine drømme ud.
Mens jeg gik og ventede på, at det skulle blive den 11. februar, dagdrømte jeg flere gange om en købmandsbutik i Bredstrup Pjedsted. Ikke en almindelig gammeldags butik, men en internetbaseret butik.
I drømmen udviklede butikken sig til at se sådan ud:
Butikslokalet ligger i tilknytning til hallen. Der vil det ligge midt i byen.
Butikken har ikke egne varer. Den enkelte kunde bestiller og betaler sine varer på nettet. Varerne leveres den følgende dag til vores butik, hvor kunden så kan hente dem om eftermiddagen på vej hjem fra arbejde.
Varerene er pakket til den enkelte kunde og fordelt mellem frost, køl og almindelig, og det hele er forsynet med et nr., som kunden er tildelt ved bestillingen. (omkring juletid var der jævnligt reklame for dagligvareinternetbutikken www.nemlig.com . ) Det er samme koncept, blot med den forskel, at vi får leveret til vores fælles butik fremfor direkte hjem.
Butikslokalet skal have det fornødne antal køleskabe, frysere og hyldeplads, så varerne kan modtages, opbevares og afleveres nemt og uden, at varerne tager skade.
Hvis drømmen skulle blive til noget, forestiller jeg mig, at det skulle ske i samarbejde med en række andre landsbyer, som har samme udfordring som os. Hvis der f.eks er 10 landsbyer, som samlet henvender sig til en udbyder af dagligvarer på internettet, kan man måske forhandle noget fornuftigt på plads mht udgifter til levering.
Hvis man kunne få andre landsbyer med på ideen, kunne man lave en forsøgsordning i første omgang, f.eks således at hver landsby lejer en skurvogn hos Fredericia Skurvogne samt nogle brugte køleskabe og frysere. Hvis der i hver landsby er et antal familier, som binder sig til udelukkende at købe dagligvarer via nettet i en forsøgsperiode på 3 måneder, kunne man måske forestille sig, at Nemlig.com eller anden internetbutik kunne se et potentiale i at gå ind og samarbejde med os om at udvikle og afprøve konceptet på rimelige vilkår for os.
Det er ikke Fredericia Skurvogne, jeg ser i drømmen. Mine drømmebilleder er længere fremme i processen, hvor butikken har udviklet sig til et hyggeligt sted indrettet med et ”kaffehjørne” i den ene ende og udlevering af varer i den anden. I stedet for at bruge ½ time på at drøne rundt og stå i kø, kunne man bruge tiden på lige at få en snak i ”kaffehjørnet” , inden man kører hjem med sine varer.
Jeg forestiller mig, at butikken er baseret på frivillig arbejdskraft, men evt. kan der blive plads til nogle lønnede fritidsjob for store skolebørn, som ud over at hjælpe med at udlevere varer, kan køre ud med varer til ældre og syge, som ikke selv kan hente varerne. De kunne også hjælpe den ældre med at gå på nettet og finde de varer, som den ældre skal have. Hvis den ældre ikke kan finde ud af at betale over nettet, kan den unge skrive en bestillingsliste og få penge med, så det er butikken der sørger for selve købet.
I drømmen ser jeg, at butikken har udviklet sig, så der er plads til en ansat, som sammen med butikken driver sin egen butik med salg af færdigretter. I første omgang måske blot forskellige salater og råkost. Jeg ser, at man kan slå op på hendes hjemmeside og se, hvad hun tilbyder dagen efter, og så afgive bestilling og betale. På den måde vil hun nøjagtig vide, hvor meget mad, hun skal lave. Det kunne måske udvikle sig til egentlig færdigretter. Tænk, hvis det var en, der kunne lide at koge supper af forskellig slags. Jeg kan næste dufte, hvordan det vil være at træde ind i butikken en kold vinterdag, hvor den store suppegryde har simret hele dagen, og sammen med mine dagligvarer ser jeg, at jeg med mig hjem får en dejlig portion rygende varm suppe, som er noget ganske andet end Mous.
Jeg ser, at butikken udvides med salg af lokale produkter som honning, cremer, jordbær, grøntsager, kunsthåndværk og hvad folk nu kan finde på at producere.
Måske ser jeg, at butikken ligger i tilknytning til den kommende aktivitetsplads, og at der om sommeren er borde og bænke udenfor. Måske arrangerer den kreative butiksmutter en gang imellem udendørs fællesspisning om sommeren, eller måske sælger hun pandekager hver torsdag aften fra kl. 18-20. Det kunne være lidt hyggeligt gå ned og få en pandekage og en snak, mens man følger børnenes leg.
Har du også drømme om butik i Bredstrup Pjedsted?
Hvordan ser dine drømme ud.